Strikkedamerne

"Her kan du komme som du er"

Hjørringvej 435, 9750 Østervrå

Strikkedamerne

Strikkedamerne mødes to gange om året, hvor alt, det de enkelte damer har strikket, afleveres, så det kan sendes videre som nødhjælp enten til Burundi, Rwanda eller Letland.


Også meget godt brugt tøj er gennem årene sendt af sted.


Har du garn, du ikke bruger, og som du har lyst til at forære til strikkedamerne, tager Herdis gerne imod.

Du kan kontakte hende på tlf. 98 951272.



Rwanda 2017

Billedet til højre er kufferten, der er pakket og skal afsted midt i februar 2017.

Ole og Mathias skal besøge både Rwanda og Burundi og vil aflevere de fine, strikkede ting på fødeklinikker

Nødhjælp - april 2016

Metha, Herdis og Hanne har lige -  sammen med Lis og Inga, der desværre var gået, og fotografen Susanne - færdiggjort de 14 kasser, der nu skal med fragtmanden til Ventspils i Letland.


Meget godt tøj er i kasserne både til mænd og kvinder, børn og babyer. Og hertil sengetøj, håndklæder, duge og alt det fine hjemmestrikkede håndarbejde, der er indleveret til kirken. Tæpper, trøjer, bluser, huer, sokker og vanter i massevis.


Hvor er vi glade for, at så mange kvinder i Østervrå og omegn hjælper med, så vi kan sende de fine ting.


Hver kasse koster 150,- i fragt og her hjælper privatpersoner også med.


Nu skal hver kasse pakkes ind i plastik og køres til Hjørring.


Her hjælper mændene, for det er tungt arbejde!


TAK for I gør det muligt for os at hjælpe i Letland. Det er tiltrængt!